mandag , 10 december 2018

Hjem / Nyheder / VIDEO: To betjente og én civil skudt ved Christiania – Den ene betjent er ramt i hovedet

VIDEO: To betjente og én civil skudt ved Christiania – Den ene betjent er ramt i hovedet

Københavns Politi bekræfter, at to betjente og en civil person er ramt af skud. Den ene betjent er ramt i hovedet.

Politiet er massivt til stede på Christiania, hvor der onsdag aften er blevet affyret skud.

– To betjente er ramt af skud på Christiania. En i benet. En i hovedet. Vi anmoder kraftigt om at holde sig væk, skriver Københavns Politi på Twitter. De pårørende er underettet.

Gerningsmand på fri fod

Den civile er blevet skudt i låret – ikke af politiet – og gerningsmanden er omkring klokken 01 endnu ikke anholdt.

Yderligere en civil person er blevet ramt af skud, oplyser politiet. Personen er ramt i låret, og ikke af politiet.

Alle veje til og fra Christiania er afspærret, og politiet tilbageholder flere personer, erfarer TV 2.

Ramt under rutineopgave

Ifølge TV 2’s reporter på stedet går kampklædte betjente med maskingeværer rundt i hold af tre med lommelygter og undersøger området. De lyser folk i hovedet og undersøger bygninger derinde.

De to betjente blev ramt under en rutinemæssig politiopgave, oplyser politiet. Ifølge TV 2’s oplysninger fandt episoden sted i forbindelse med hashhandel ved Fredens Ark på Christiania.

Flere betjente er kommet til

Kort efter hændelsen blev et stort antal politifolk kaldt til området. Flere blev ringet op hjemme og er ankommet løbende, siger TV 2’s reporter på stedet.

Formålet med de mange politifolk er at skabe overblik over situationen og sørge for, at ingen kan komme hverken ud eller ind på Christiania.

Det er endnu uklart, om det er en uniformeret betjente eller en civil betjent, der er blevet ramt, erfarer TV 2.

Trafikken ramt

Togtrafikken mellem København og Malmö holder kl. 00.38 stille på grund af politiets arbejde.

DR Nyheders journalist på stedet Nicolas Stig Nielsen fortæller, at ingen får lov til at forlade Christiania af politiet efter midnat natten til torsdag.

– De står med hænderne på pistolerne og er klar til at trække dem, hvis folk prøver at komme ud, siger han.

Se videoer fra stedet herunder:

afasfasfassf

Se de nyeste videoer fra stedet her:

DR.dk To betjente og én civil skudt ved Christiania

TV2.dk To betjente og én civil skudt ved Christiania